Kropsterapi som behandling
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en alternativ behandlingsform, der bl.a. søger at forstå sammenhængen mellem krop og psyke. Grundlæggende er tanken i kropsterapi, at fysiske spændinger, smerter og skavanker også kan være forårsaget af psykiske tilstande. Kroppen ses med andre ord som en helhed – med fysik, følelser, psyke og intellekt.
Smerter er kroppens måde at fortælle os, at der er ubalance – enten fysisk eller mentalt. En kropsterapeutisk behandling er en effektiv måde at slippe af med smerterne. Behandlingen kombinerer pulserende og dybdegående massage, guidet vejrtrækningsteknik, aku- og zonetryk, stræk og evt. samtaleterapi.
I behandlingen arbejder jeg med hele kroppen, og ikke kun der hvor du har smerter, en skade eller skavank. For at få løsnet op i hele kroppen, følges de spændinger, der er i din krop. Smerte ét sted kan nemlig stamme fra et helt andet, derfor er det vigtigt at behandle hele kroppen. Behandlingen har også fokus på at øge lymfe- og blodgennemstrømning i kroppen. Dette øger næringen i cellerne og forbedrer udskillelsen af affaldsstoffer.
Som nævnt kan ømhed, spændinger og smerter hænge sammen med følelser og psyken. Derfor kan der i behandlingen også være samtale, såfremt du har lyst til eller brug for det.
Hvordan foregår behandlingen?
Vi starter med en kort samtale om hvordan du har det, og taler bl.a. om der er konkrete problemstillinger, du ønsker vi skal arbejde med.
Under selve behandling ligger du i undertøj med et tæppe over dig på briksen. Behandlingen kan bestå af en kombination af pulserende og dybdegående massage, guidet vejrtrækningsteknik, aku- og zonetryk, stræk og evt. samtaleterapi. Som naturligvis tilpasses til dig og jeg vil ikke trykke dybere/hårdere, end din krop tillader.
Efter behandlingen vil du være afslappet og mærke en lettelse i kroppen. Det kan være en god ide, at tage den med ro resten af dagen og husk at drikke rigeligt med vand.
En behandling tager 60-75 minutter.